Sitemap
Karin Elisabeth Jaspers

Længsel efter samhørighed

En af de største glæder ved at have en kæreste eller ægtefælle er oplevelsen af kærlighed og samhørighed sammen med et andet menneske. I forelskelsesfasen er denne oplevelse som regel meget stærk og begge føler sig som soulmates, der forstår hinanden intuitivt. Men efter nogen tids samliv dukker der som regel behov, følelser og adfærd op hos din partner, som du ikke forstår - og slet ikke intuitivt. Samhørigheden slår revner.
 
Lær at lytte ”uden ord i mund”.
Det kræver tålmodighed at lytte med åbenhed i sindet og lytte færdig uden at afbryde. Især stærke følelser som vrede, angst og sårethed kan gøre det svært at lytte, fordi ordene omkring følelserne stå i kø for at komme ud. Det kan derfor i en periode være nødvendigt at indføre en struktur på samtalen, som sikre at I begge får mulighed for at føle jer hørt, når i snakker om konfliktfyldte emner.
 
Når I begge oplever at føle jer set, hørt, forstået og anerkendt, kan I begynde at komme hinanden i møde og løse konflikten. Herefter vil samhørighedsfølelsen og varmen i mellem jer stille og roligt vende tilbage.
 
KARIN ELISABETH JASPERS | PSYKOLOGHUSET ØSTERBROGADE 146 1.SAL, 2100 KØBENHAVN Ø  | Tlf.: 2721 5560 | JASPERS.KARIN@GMAIL.COM